|
Förstasidan
Tidigare nummer
Kommande nummer
Efterbeställning
Manusregler
Redaktionen
Kontaktpersoner
Sök
|
DEN DANSKE UDDANNELSE
AF BØRNE- OG UNGDOMSPSYKOTERAPEUTER
Liselotte Grünbaum och
Anne Holländer beskriver hur barn- och ungdomspsykoterapi på
psykoanalytisk/psykodynamisk grund startat och utvecklats i Danmark.
Liselotte är registrerad MSc. i psykologi, specialist och handledare i
psykoterapi och barnpsykologi. Hon handleder och undervisar på den
danska barn- och ungdomspsykoterapiutbildningen. Liselotte är också
dansk delegat i EFPP, och sektionskoordinator för barn- och
ungdomssektionen. Även Anne är registrerad MSc. i psykologi, specialist
och handledare i psykoterapi och barnpsykologi. Hon är medlem i
Utbildningskommittén och undervisar på den danska barn- och
ungdomspsykoterapiutbildningen. Anne är ordförande för FPAP (den danske
fællesforening af de psykoanalytiske og analytiske psykoterapier) samt
dansk delegat i EFPP. Båda är också privatpraktiserande.
I Danmark har vi, til
forskel fra Sverige, ikke en formel samfundsregulering af kravene til
psykoterapiuddannelserne, men udelukkende en professionsforankret
regulering. Den børneterapeutiske tradition i Danmark førte i mange år
en noget hensygnende tilværelse, når bortses fra enkelte ildsjæle, som
vedholdende søgte at videreføre den tradition, der blev startet af Bodil
Farup på den daværende, men siden nedlagte, børnepsykologiske klinik ved
Københavns Universitet. Der foregik i disse år et vist psykodynamisk
orienteret arbejde med børn, unge og forældre på en del
børnepsykiatriske ambulatorier, amtskommunale rådgivninger for børn og
unge samt Pædagogisk-Psykologiske rådgivninger. Men det første
nødvendige grundlag for at genoplive en tidssvarende, systematisk
børneterapeutisk tradition var begivenheder uden for Danmark, nemlig
stiftelsen af the European Federation for Psychoanalytic Psychotherapy
in the Public Sector (EFPP) i 1991.
Næste skridt var oprettelsen af et bredere selskab, DSPBU, i 1992.
Formålet hermed var dels generelt at stimulere og udvikle interessen for
psykoanalytisk psykoterapi med børn og unge i Danmark, dels at skabe den
organisatoriske kraft og container for en kommende uddannelse.
Foreningens første bestyrelse nedsatte i december 1992 den første
uddannelseskomite med den opgave at planlægge og forberede den kommende
uddannelse. Denne opgave viste sig langt mere kompliceret, end vi
oprindeligt havde forestillet os. Det tog 5 år og et omfattende
forarbejde med mange diskussioner af træningsfilosofier,
uddannelsesstruktur, organisering af gruppe- og individuel supervision,
læseplaner og ikke mindst alle de afgørende praktiske detaljer, som er
knyttet til at opbygge en fungerende administration og finansiering. Vi
brugte f.eks. megen tid på at undersøge offentlige og private
finansieringsmuligheder, men måtte til sidst konstatere, at udefra
kommende støtte ikke var mulig. Det er således fortsat et vilkår for den
danske uddannelse, at den ikke må være mere udgiftskrævende, end at
kandidaterne, eventuelt med bidrag fra arbejdsgivertilskud til
efteruddannelse, selv kan finansiere deltagelsen. Man søgte desuden at
skabe tilknytning mellem universitetet og uddannelsen, ud fra den
opfattelse, at en sådan forbindelse ville være til gavn både for den
praksisorienterede, postgraduate uddannelse og for universitetsmiljøet.
...
|
|
